Ultimo Design

2. November 2022

Varm ren uld fra ULTIMO og RIKKE FALKOW

Vintertid er tid til uld. ULTIMO Design har et lille eksklusivt udvalg af uld i høj kvalitet og et enkelt og tidløst design. Det er anvendeligt hele året, men varmer ekstra godt i de kolde måneder, vi går i møde.

Udgangspunktet for RIKKE FALKOW kollektionen er det stilrene, enkle og anvendelige design, der er eksklusivt, alsidigt og tidløst. Trøjer, tørklæder og håndledsvarmere kombinerer den rene naturlige ulds egenskaber med et klassisk design. 

Sjal og Tørklæder fra RIKKE FALKOW

RIKKE FALKOW Sjaler og tørklæder er håndvævede i ren babyalpaka i varme farver. Alpakaulden falder smukt og har et naturligt silkeagtigt skær. Ulden er varm, blød og meget slidstærk. Da den er naturligt fri for lanolin er den desuden egnet til allergikere.  Tørklædernes minimalistiske og grafiske design og varme bløde farvekombinationer, gør dem alsidige og eksklusive på samme tid.

Tørklæderne er designet i Danmark og håndvævet af den dygtige væver Don Apericia i det Bolivianske højland, hvor hans kone laver frynserne.

RIKKE FALKOW Strik

RIKKE FALKOW uldtrøjer er strikket i ren gotlandsk fåreuld. Det er en helt enkel og klassisk trøje, der aldrig går af mode og som kun bliver blødere og smukkere med tiden. 

Fårerne græsser i de svenske skove i Blekinge og på Øland og ulden klippes og spindes nænsomt, så alle naturlige egenskaber bevares. Gotlandske får fødes sorte og bliver med alderen lysere og lysere. Ulden variere fra helt mørk til lys grå. Den gotlandske uld udmærker sig ved at være særligt blank og skinnende med et sølvagtigt skær.

Den klassiske trøje fås i to nuancer – en mørk grå og en lysere mellemgrå – hver eneste trøje er unik.

ULTIMO Håndledsvarmere

Håndledsvarmere fra ULTIMO i ren uld er smukke og giver god varme om håndled og hænder. Fås i 10 smukke farver.

ULTIMO forhandles i udvalgte butikker og til forhandlere gennem wholesale.ultimo.dk eller personlig kontakt. Forhandlerliste findes her.